Ny pris finder første vinder

I konkurrence med byrums-reklamer fra Fanta og Isobar samt fra Stark og Marketsquare løb Føtex og
Kunde & Co i går aftes med det første eksemplar af den nye outdoor-pris, ”Den Kommercielle Hegnspæl” .

Prisen er lanceret af Metroselskabet, Clear Channel Denmark og City Media i fællesskab og skal præmiere den bedste reklame på Byens Hegn: De mere end seks km grønne hegn, der omkranser Cityringens byggepladser i hovedstaden.Prisen er inspireret af den allerede eksisterende ”Hegnspælen” – et kunstprojektet, der siden 2011 har
haft til hensigt at få det bedste ud af de mange grønne vægge, der skal præge byen helt frem til 2018,
hvor Cityringen åbner.For at komme i betragtning til prisen skal værkerne: Skabe bedre byrum. Være steds- eller kontekstspecifikke.
Være lokalt forankrede. Være borgerinddragende, originale og interaktive.Jurymedlem Claus Skytte overrakte prisen til Art Director Rine Boland Folden (foto) fra Kunde & Co,
som altså vandt konkurrencen med kampagnen for Føtex. Juryen sagde om vinderen:– Føtex’ reklame for deres nye butik på Østerbrogade er lavet af Kunde & Co, som på fin vis har formået at tilpasse reklamens fysiske udformning til placeringen på hjørnet ud til Trianglen. Den er nomineret for brugen af alternative materialer, som giver forbipasserende lyst til at røre ved budskabet. Kunstgræsset og de rå træplader får reklamen til at adskille sig fra andre outdoor reklamer, og materialerne spiller godt sammen med budskabet om en ny og frisk butik.Juryen oplyser, at man i sit valg har lagt vægt på, at vinderen på samme tid er den mest æstetiske af de tre og den, hvor budskab og udformning følges bedst ad. Med et enkelt greb og meget små virkemidler er der skabt en reklame, som skiller sig ud og drager folk hen til hegnet.Eller som et af jurymedlemmerne udtrykte det: ”Hvis jeg skulle bo ved siden af en reklame, skulle det være Føtex’!”

”Den Kommercielle Hegnspæl” uddeles for at inspirere reklamebranchen til at bruge Byens Hegn på nye spændende måder og for at gøre opmærksom på, at Metroselskabets indtægter fra reklamerne betaler for udsmykningerne på hegnene.

http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/ny-pris-finder-f-rste-vinder

Share This